Min hustru og jeg var inde og møde Moderhuset MAIA allerede 2 år (2016) inden at Mynte min hustru blev gravid i (2018).
Vi fik en rigtig vel-informerende og god snak … så vi begge to vidste at Moderhuset MAIA var det helt rigtige sted for os, når og hvis vi ville blive gravide.
Da vi i starten af 2018, rejste rundt i Indien .. blev vi lykkelige bevidste om at en lille ny sjæl ville komme ned til os og at min hustru nu var gravid. Vi kontaktede Marta og Dorthe med det samme og startede graviditets-processen.
Samarbejdsprocessen startede i april da vi kom hjem fra Indien og vores lille søn kom til verdenen i oktober 2018. Så vi havde et utroligt berigende samarbejde og vejledning i 6-7 måneder med Moderhuset MAIA.
Vi valgte at tage imod alt hvad Dorthe og Marta havde at tilbyde os og nød alt fra dans, workshops, personlige samtaler, Rebozo massage og intuitiv vejledning og en magisk hjemmefødsel.
Igennem hele forløbet fra start april til slut november én måned efter at vores søn blev født hjemme i Brumleby i oktober, blev vi taget vare på og jeg følte mig som kommende far og ægtemand utrolig respekteret og inkluderet på lige fod med min hustru igennem hele forløbet.
Jeg føler at vores fantastiske og naturlige hjemmefødsels ceremoni var frugten af en meget balanceret, tryg, nærværende og kærlig graviditet igennem de 9 måneder, hvor Moderhuset MAIA var en utrolig vigtig del af vores proces.
Nogle at de kvaliteter og inspirationer min hustru og jeg modtog var: Selvværd, selvtillid, Indre styrke, og en følelse af at vi var veludrustet til vores hjemmefødsel, en tryg og personlig relation til to indsigtsfulde, kærlige og kompetente jordmødre.
Når vi ser tilbage på både hele graviditeten, fødslen og perioden efter fødslen, er det med stor glæde, taknemmelighed og en gave for livet at vi havde Moderhuset MAIA med i hele processen… og vi ville uden at blinke vælge dem igen.
Det at være mand – ægtemand – far er stort (og det bliver ikke større) og jeg ser det som en utrolig vigtig rolle som far er jeg er med hele vejen fra starten af graviditets-processen med nærvær, støtte og kærlighed til min hustru, så snart at befrugtningen sker. Mit nærvær, min duft, min stemme og kærlighed vil være med til at forme og skabe det fundamentet til vores lille nye familie.
Den største gave jeg som mand kan give ubetinget er nærvær, tryghed, støtte og vigtigst af alt kærlighed og omsorg.
>Hvis jeg skal sætte et ord på hele forløbet er det NATURLIGHED…
Dette forløb var IKKE normalt .. det var NATURLIGT og den største gave i mit liv.
En stor tak til Marta & Dorthe og til Moderhuset MAIA.
Atlas, Mynte & Christian