Som mor til nu fire dejlige børn, har jeg fået en del erfaring i at føde hjemme. Alle mine fødsler er
planlagte hjemmefødsler og jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer.
Da jeg ventede mit første barn, gik jeg tidligt i gang med at undersøge de muligheder der var for at
føde, og jeg fandt hurtigt ud af at hjemmefødsel ville være det helt rigtige for mig. Det hospital jeg
var tilknyttet tilbød hjemmefødsel, men havde ikke nogen ordning som “kendt jordemoder” eller
lignende som f.eks. “Hjemmefødselsordningen Sjælland”.
Jeg havde derfor et helt almindeligt graviditetsforløb hos en hospitalsjordemoder, hvor man ses i
løbet af graviditeten og på første besøg, får stukket en stak pjecer i hånden vedr. sundhed under
graviditeten, kemi og en masse andre standart formaninger, på de 20 min der er afsat til
konsultationen.
Jordemoderen var sød og kompetent, men tiden var knap og konsultationens var præget af dette,
og af at den næste svulmende mave sad ude i venteværelser og ventede på at blive vurderet.
Midt i graviditeten fik jeg konstateret bækkenløsning og blev sendt til en fysioterapeut, sammen
med en gruppe andre kvinder i samme situation. Her fik vi et minikursus på 2 timer i forebyggelse
og aflastning… dette er i mellemtiden blevet afskaffet og man henvises i dag til egen læge…
Bækkenløsning har siden fulgt mig i alle mine graviditeter. Jeg vil ikke bruge tid på emnet her, selv
om jeg har stor erfaring og mange gode råd. Jeg ved dog at Marta og Dorthe kan råde og vejlede.
Inden min barsel begyndte, blev jeg fuldtidssygemeldt pga. bækkenløsning og jeg kravlede rundt
derhjemme med den store mave og glædede mig til fødslen.
Min første fødsel
Jeg er i dag fuldt og fast overbevist om, at hvis jeg havde haft en hjemmefødsels jordemoder til
min første fødsel, så havde jeg født mit første barn hjemme. Sådan gik det ikke.
Det var en godt fødsel. Det var også en lang fødsel og jeg var i bund og grund klar, men ikke så
velforberedt, som jeg nu ved at jeg burde have været.
Mit barn var en stor dreng med et stort dejligt hoved og han stod lidt skævt med hovedet i mit
bækken. Vandet gik tidligt om morgenen og jeg fik derefter svage veer, som tiltog i løbet af dagen.
Om aftenen tilkaldte vi jordemoderen da jeg havde gode kraftige veer. Hun ankom hjemme til os,
men hun var mere optaget af at se “Vild med dans” sammen med svigermor nede i stuen, end at
tilse mig og mavsen.
Jeg husker tydeligt at hun ikke syntes at jeg larmede nok… da vi nærmede os midnat begyndte
jordemoderen at blive utålmodig og ville have mig ind på hospitalet, så jeg kunne få penicillin
(tilbydes til fødende 24 timer efter vandafgang) men jeg ville gerne blive hjemme og foreslog at jeg
kunne gå i bad, og at det evt. kunne fremskynde fødslen. Det blev godtaget, men da klokken blev 3 om natten havde jordemoderen fået gennemtrumfet at vi skulle på hospitalet, så jeg kunne få
penicillin og ve-stimulerende drop, da veerne var ved at gå i stå.
Jeg var ved at være træt efter næsten 24 timer i fødsel. Vi kom på hospitalet som kun lå ganske få
kilometer væk. Jeg fik penicillin, ve-drop og blev spændt fast til en seng og blev bedt om at presse
barnet ud. Jeg pressede i 1,5 timer, til jeg var helt ødelagt og udmattet og lå med en dejlig basse af
en dreng i armene. Stor og dejlig med en smukt stort hoved og de skønneste natblå øjne. Han havde det fint under hele fødslen og han havde på intet tidspunkt lidt overlast… Det var kun mig
der fik en anden fødsel en den jeg havde håbet på, fastspændt til en seng med ve-drop og fem forskellige jordemødre pga. vagtskifte og travlhed.
Kort tid efter fødslen gik jeg i bad, tog min nyfødte søn i armene, og vi skyndte os hjem til trods for
et langt og udmattende fødselsforløb. Det var skønt at komme hjem til ro og fred.
Min anden fødsel
Da jeg ventede mig igen, viste jeg at jeg ville føde hjemme igen, og at jeg ikke ville overtales til at
skulle på hospitalet med mindre det var fordi det var nødvendig af hensyn til barnets sikkerhed.
Heldet tilsmilede mig da jeg ringede til hospitalet en tidlig morgen i slutningen af november. De
alm. vagthavende hospitalsjordemoder var på kursus og de havde tilkaldt en vikar og som
jordemoderen i telefonen sagde, “så bliver du rigtig glad for hende…” og det gjorde jeg, for da jeg
åbnede døren til mit hjem den morgen, så stod Dorthe fra fødeklinik Maia udenfor.
Dorthe læste det fødselsbrev jeg havde skrevet med vores ønsker til fødslen. Veerne var kraftige
og gode og Dorthe undersøgte mig forsigtigt og nænsomt og kom med forslag til afspænding og
lindring. Pludseligt tog veerne af og Dorthe kom med tips og tricks til hvodan vi kunne få veerne i
gang igen, men intet hjalp. Dorthe undersøgte mig igen forsigtigt. Endnu et stort hoved der stod en
smule skævt i bækkenet. Dorthe foreslog rabozo og hun for klarede kort hvad det gik ud på.
Forsigtigt vuggede hun mit bækken og vupti – hovedet gled på plads i bækkenet og der kom en ve.
Helt uden at presse, fødte jeg min anden søn – hugsiddende og i en ve. Han var stjernekigger med
ansigtet vendt mod mig og smut gled han ud i mine hænder og jeg kunne tage ham op til mig og
holdt ham for første gang i mine arme. En smuk dreng med endnu et stort hoved og store smukke
mørkeblå øjne. En stille og rolig og helt perfekt og helt udramatisk fødsel, som man kun tør
drømme om.
Oplevelsen med Dorthe forandrede helt mit syn på hvordan et graviditets forløb og en fødsel bør
være. Det der i dag tilbydes i det offentlige regi, er er efter min menig utilstrækkeligt på alle måder.
Min tredje fødsel
Så da jeg ventede mit tredje barn, tog jeg straks kontakt til Moderhuset MAIA. Sammen med Marta og Dorthe fik
vi strikket et fint forløb sammen med rebozo-massage for at få baby godt på plads i bækkenet og
som lindring for min bækkenløsning.
Forløbet var ikke kun rette mod maven, men om os som en familie. Hvordan er det at blive en mere. Hvordan forbereder man de større søskende. Vi havde hjemme konsultationer hvor drengene deltog og blev forberedt på hvad de kunne opleve ved en fødsel, hvis de ville deltage. Der var god tid og der blev drukket te, spist boller og kage, grint og hygget. For os skabte det de perfekte rammer for en tryg fødsel.
En nat i november ringede jeg til klinikken og kort tid efter stod Dorthe igen foran min hoveddør.
Jeg havde stærke kraftige veer og holdt godt fast i køkkenbordet som i min storm af veer, var
blevet til mit faste holdepunkt. Planen var at jeg skulle føde oppe i vores hyggelige soveværelse
som vi nænsomt havde indrettet til en hyggelig fødestuer, men jeg kunne ikke slippe køkkenbordet
og Dorthe indrettede hurtigt en fødestuen der midt i køkkenet foran opvaskemaskinen.
Det var over midnat. Det var stille i køkkenet, lyset var slukket og der brændte et par stearinlys i
mørket. Jeg var fokuseret på at trækker vejret og koncentrerede mig om de kraftige veer. Det gik
rigtig hurtigt. Jeg klamrede mig til mit køkkenbord. Dorthe bad mig sætte mig på knæ med det ene
ben frem og med et smuttede min datter ud mellem mine hænder og jeg nåede lige at gribe
hendes hoved og våde krop inden hun landede i det bløde leje af håndklæder Dorthe havde
anbragt under mig. Der sad jeg foran opvaskemaskinen i stearinlysets skær, med min livlige og
smukke datter i armene og hendes første spæde vræl vækkede hendes to brødre på førstesalen
og de kom ned til os i det mørke køkken, og så deres lillesøster for første gang.
Min fjerde fødsel
Da jeg ventede mit fjerde barn var jeg i en meget sårbar situation. Jeg havde forinden mistet min
mand og far til de 3 ældste børn til cancer. Kort tid derefter møder jeg den eneste anden og vi
bliver stormende forelskede. Jeg bliver gravid og vil gerne føde hjemme igen, og selvfølgeligt skal
det være med Moderhuset MAIA. De kender mig og min familie og vores historie og jeg har brug for
opbakning og omsorg.
Det får jeg igen hos Dorthe og Marta. Der et tid til at tale og sat ord på følelser og tanker ,og til at få
oplært en ny mand i kunsten i at støtte en gravid og i at føde hjemme. Det lykkedes til fulde. Endnu
en nat sidst i november må jeg ringe til klinikken og kort tid efter står Dorthe igen uden for vores
hoveddør. Endnu en hurtig fødsel med kraftige veer. Der er indrettet fødestue i køkkenalrummet.
Lyset er slukket og stearinlysene tændt. Alle børnene sover, der er stille i huset. Kun mine suk og
gisp høres. Far og jordemoder taler lavmælt. Der er total ro. Nu er det snart siger Dorthe og jeg
undrer mig, allerede nu… og der i mørket føder jeg mit fjerde barn, en robust, viljestærk og livlig
rødhåret pige.
Vi er nu en stor, dejlig familie med mange glade børn – født i kærlighed og i trygge rammer.
Jeg vil til en hver tid anbefale Hjemmefødsel med hjemmefødsels jordemoder frem for hospitalsjordemoder. Hjemmefødselsjordemoderen har den rette erfaring og tid til omsorg. Omsorg til den fødende, men også for resten af familien… Gennem graviditeten får hun et indgående kendskab til dig, din krop og dine ønsker og til din familie. Det danner grundlaget for den bedst mulige hjemmefødsel.
Belinda