Til min jordemoderkonsultation i dag, viste Marta mig, hvordan jeg selv kunne mærke baby. Jeg mærkede for eksempel hendes ene ben så tydeligt, som hvis det havde været udenpå maven. Jeg mærkede hendes hoved, som blidt kunne skubbes fra side til side – det er sådan, man ved, at det er hovedet og ikke numsen. Og det var selvsagt helt ubeskriveligt!
Jeg rører meget ved maven, men indtil nu har jeg kun aet. Jeg har ikke rigtig turde skubbe eller prikke til maven.
Jeg ELSKER, at mærke hende sparke. Det gør mig tæt på lykkelig, og nogle gange kan jeg simpelthen ikke lade være med at grine, fordi det føles så voldsomt og komisk – en aften lå jeg og læste med bogen på maven og pludselig hoppede bogen op i vejret, fordi hun havde givet den et ordentligt los.
Jeg glæder mig i det hele taget til at skulle i seng om aftenen, fordi så skal vi ind og snakke. Det er vores uforstyrrede kvalitetstid.
Så til aften, da hun som sædvanlig sparkede og møvede rundt, trykkede jeg forsigtigt mine fingre ind i maven, hvorefter hun trykkede igen. Lige der rørte vi ved hinanden, kun adskilt af mit maveskind. At mærke den forbindelse, den kommunikation kan næsten ikke beskrives. Det blev så virkeligt, så kærligt og forbundet. Os to.