Moderhuset MAIAs Instruks for visitation af sårbare gravide
Moderhuset MAIA vurderer den gravides psykiske sundhed og sociale situation på baggrund af informationssamtalen, `helbredshistorien´ og drøftelse af de svar den gravide har givet i sin helbredshistorie.
I partnerskab med den gravide og eventuel partner er der gennem hele forløbet fokus på, hvordan hun kan styrke sin sundhed, kompetencer og ressourcer.
Hvorvidt den gravides psykiske eller sociale sårbarhed er foreneligt med et forløb og hjemmefødsel med Moderhuset MAIA, beror altid på en individuel vurdering.
Hvem kan ikke have forløb på Moderhuset MAIA:
Gravide som kræver tæt støtte af et professionelt netværk kan ikke have forløb og heller ikke føde med jordemødrene på Moderhuset MAIA. De henvises til det offentlige tværfaglige tilbud.
Det gælder for eksempel gravide med:
alkohol/rusmiddel misbrug.
hjerneskade eller som er mentalt retarderede
psykose eller vedvarende psykiatrisk diagnose
( Svarende til niveau 4 og niveau 3 iflg. Anbefalinger for Svangreomsorgen 2013/2014)
Hvem kan have et forløb og føde hjemme med Moderhuset MAIA:
Gravide, som vurderes sårbare i mildere grad, kan have stor gavn af den tryghed og kontinuitet, der ligger i et hjemmefødselsforløb med jordemødrene på Moderhuset MAIA.
Det gælder for eksempel gravide som:
har oplevet den tidligere fødsel psykisk traumatiserende
er i sorg,
er alene med barnet,
tidligere har aborteret flere gange
mangler netværk
tidligere har oplevet depression
er velbehandlede på lavdosis antidepressiv medicin i denne graviditet
Vi henviser den gravide til besøg af sundhedsplejersken i graviditeten. Vi opfordrer den gravide til, at hun samtidig med sit forløb på Moderhuset MAIA også har et forløb med andre relevante fagpersoner efter behov. Det kan for eksempel være special jordemoder for sårbare gravide på hospitalet, psykolog, psykoterapeut, læge eller GAIA instituttet.
Gravide i velreguleret behandling med antidepressiv medicin vurderes individuelt, om hun kan føde hjemme, i samråd med hendes praktiserende læge eller den speciallæge, som står for medicineringen og som følger graviditeten.
Den gravide giver skriftligt samtykke til, at der kan udveksles oplysninger med relevante fagpersoner.
Udarbejdet af MO og DM d. 15. dec 2019 – implementeret samme dag.
Revideret 20.sep 2021 og igen senest 20 september 2022